Lørdag den 17. oktober 2026.
Helt og snæbel: Tidligere blev der fanget mange helt i Gudenåsystemet og tildels i Mariager Fjord. Rapporten om den vestjyske snæbel satte gang i tankerne om helten.
Helt og snæbel: To fisk med fælles rødder, men forskellige historier
En god ven, biolog Peter Clausager Rasmussen, har sendt mig rapporten Opvækstområder for snæbel i Vidå og Ribe Å. En rapport der ikke tidligere har været udgivet.
Peter skrev følgende: Den har givet mig anledning til at genopfriske nogle af mine egne undersøgelser af helten i Randers Fjord og Gudenåsystemet. Samtidig har den sat tanker i gang om de to fiskearters historie, deres gydeområder og de bestande, der gennem tiden har levet i vores østjyske vandløb og fjorde.
Snæblen, helten og spørgsmålet om arter
Af Peter Clausager Rasmussen
Snæblen og helten er nært beslægtede, men der er tydelige forskelle. Snæblen tåler betydeligt højere saltholdighed end helten og kan derfor leve i det mindre salte vand i Vadehavet. Desuden har snæblen en mere spids snude, som ofte er mørkfarvet. Under de rette forhold er det derfor forholdsvis nemt at kende forskel på de to.
Der diskuteres fortsat, om snæblen skal betragtes som en selvstændig art. Genetiske undersøgelser tyder på, at den adskilte sig fra heltgruppen for omkring 7.000 år siden. Det peger på en artsdannelse, som er langt fremskreden, men hvor den præcise taksonomiske afgrænsning fortsat diskuteres.
Snæblen har en meget begrænset udbredelse. Vidåsystemet i Sønderjylland er dens vigtigste tilbageværende naturlige levested, og bestanden har været genstand for omfattende bevaringsarbejde. Der er også gennemført udsætninger i andre vandløb, blandt andet Ribe Å-systemet, hvor der efter det oplyste er etableret en selvreproducerende bestand.
Jeg vil dog være forsigtig med at sætte præcise tal på bestandene. Det kræver aktuelle bestandsopgørelser, og det er ikke tal, jeg vil gøre mig til ekspert i på baggrund af den viden, jeg har til rådighed.
Helten i Randers Fjord
Min egen interesse retter sig især mod helten i Randers Fjord og dens forbindelse til Gudenåen og Alling Å.
Så vidt jeg ved, har helten i Randers Fjord historisk været knyttet til mindst to selvreproducerende bestande, én i Gudenåsystemet og én i Alling Å. Det er nærliggende at forestille sig, at fiskene har udvist en form for homing, altså en evne til at vende tilbage til det vandløb, hvor de selv er vokset op, når det er tid til at gyde.
Men hvor meget ved vi egentlig om disse bestande i dag?
For mange år siden undersøgte jeg rekrutteringen af heltyngel til Randers Fjord med drivgarn ved Den Blå Bro i Randers. Undersøgelsen blev udført for Århus Amt, og der drev betydelige mængder heltyngel forbi.
Det var et interessant resultat, men det fortalte ikke i sig selv, hvor ynglen kom fra, eller hvor stor en andel der senere ville overleve og vende tilbage som gydemodne fisk.
Jeg besluttede derfor at undersøge sagen nærmere.
Hvad foregik der ved Tangeværket?
I efterårs- og vintermånederne kunne man dengang ofte se store mængder gydemodne helt foran turbinerne ved Tangeværket.
Det rejste et oplagt spørgsmål: Hvorfor stod fiskene der?
Jeg placerede en række drivgarn ved indløbet til turbinerne. Garnene blev fyldt med store mængder heltyngel, som havde passeret gennem værket.
Det var et bemærkelsesværdigt resultat. Det viste, at heltynglen kunne klare passagen gennem turbinerne, og det gav mig grund til at antage, at de gydemodne helt forsøgte at komme videre op i Tange Sø for at gyde.
Om fiskene faktisk nåede frem til egnede gydepladser, og hvor stor en del af ynglen der overlevede hele forløbet, kunne mine undersøgelser ikke afgøre.
Jeg havde også indtryk af, at mængden af heltyngel ved værket ikke nødvendigvis fulgte antallet af gydemodne fisk, der ankom. Overfiskeri og prædation fra blandt andet skarver kunne have påvirket bestanden, men der skulle mere omfattende undersøgelser til for at fastslå sammenhængene.
I dag ved jeg ikke, hvordan heltbestanden i Tange Sø har det, eller om der fortsat findes betydningsfulde gydepladser opstrøms. Det ville være interessant at få belyst, skriver
Alling Å og Rosenholm Å
Alling Å havde tidligere en betydelig gydebestand af helt ved Nybro. Også Rosenholm Å, blandt andet ved Mygind, havde gydeaktivitet.
Efter hvad jeg har fået oplyst, ankommer der i dag meget få eller måske slet ingen helt til disse tidligere gydeområder. Det er dog oplysninger, som bør efterprøves gennem aktuelle undersøgelser.
Gennem årene er der blevet udsat heltyngel flere steder i Randers Fjord og Grund Fjord, og muligvis også i Alling Å. Nogle udsætninger har tilsyneladende givet resultater, mens andre ikke har ført til varige bestande.
Udsætninger kan være et nyttigt redskab, når en bestand er presset, men de kan ikke i sig selv erstatte de naturlige forhold, som gør det muligt for fiskene at gennemføre hele deres livscyklus. Der skal være adgang til egnede gydeområder, gode opvækstforhold og mulighed for fri vandring mellem vandløb og fjord.
Hvis de oprindelige gydebestande er forsvundet eller stærkt reduceret, er det derfor afgørende at finde ud af hvorfor.
Hvor kommer helten i fjorden fra i dag?
Der udsættes fortsat heltyngel i Randers Fjord. Efter de oplysninger, jeg har, stammer den fra Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord og klækkes i Venø.
Der findes stadig helt i Randers Fjord. Det ved vi blandt andet, fordi der lejlighedsvis fanges enkelte fisk i nedgarn, selv om maskestørrelsen ikke er særlig velegnet til at fange helt. Helten går heller ikke i ålebundgarn på samme måde som tidligere, og der er nu kun ganske få af disse redskaber tilbage.
Men enkelte fangster fortæller ikke, om vi har en sund bestand, om fiskene formerer sig naturligt, eller om forekomsten først og fremmest skyldes udsætninger.
Det er netop her, jeg savner mere viden.
Hvor stor er den nuværende bestand i Randers Fjord? Hvor mange helt gyder fortsat i Gudenåen og Alling Å? Findes der stadig gydebestande i de tidligere kendte områder? Og hvilken betydning har udsætningerne for den samlede bestand?
Det er spørgsmål, som fortjener svar.
Vi har brug for mere viden
Mine egne undersøgelser ligger mange år tilbage. De bidrog med observationer af heltyngel i Randers og ved Tangeværket, men de kan naturligvis ikke bruges som dokumentation for bestandens aktuelle tilstand.
Min viden om helten i Randers Fjord, Gudenåen og Alling Å er derfor mangelfuld, og der er sikkert andre, som ligger inde med nyere og mere omfattende oplysninger. Jeg vil ikke fremstå som ekspert i den nuværende situation.
Men netop derfor vil jeg gerne rejse spørgsmålet.
Helten er en del af vores lokale naturhistorie og et interessant eksempel på, hvor tæt fiskebestande, vandløb og fjorde er forbundet. Dens liv afhænger ikke alene af forholdene i fjorden, men også af de vandløb, hvor den gyder, og de forbindelser, der gør det muligt at vandre mellem salt og ferskt vand.
Hvis vi vil bevare helten i Randers Fjord, må vi vide, hvilke bestande der stadig findes, hvor de gyder, og om de kan opretholde sig selv.
Udsætninger kan måske hjælpe. Men uden viden om de naturlige gydebestande og deres livsbetingelser risikerer vi at behandle symptomerne uden at forstå årsagen.
Derfor er mit spørgsmål enkelt: Hvad ved vi egentlig i dag om helten i Randers Fjord, Gudenåen og Alling Å?
Jeg vil meget gerne høre fra biologer, lystfiskere og andre, der har nyere undersøgelser, observationer eller erfaringer med helten i vores lokale vandløb og fjord.
Har du oplysninger. Skriv gerne til
Læs raporten om snæblen
