Pinsesol og faldvand!

Søndag den 31. maj 2020. 200531 udbyhoj torqeed0

Med den solopladede Torqeedo er det uproblematisk at sejle mod strømmen. 

Randers Fjord, Udbyhøj 

Fik lettet mig og var ved Udbyhøj Lystbådehavn lidt over fire.

Uden vind var vandspejlet blankt og var der fiske der jagtede skulle det kunne ses. 

Så et par enkelte mindre ørreder og lidt op af formiddagen en masse hornfisk boltre sig i overfladen. 

Havde også fornøjelse af at kunne iagtage odderen, der jagtede målbevist - desværre uden for rækkevidde af kamera og video. 

Fik årets første fjæsing på fluen og blev rigtig glad da den efter kort tid afkrogede sig selv. Har ikke fået lagt tangen i tasken og vil nødig stikkes af den giftige, men meget smukke fisk igen i år... 

Fiskede inde en Gammeldybet og ud langs sejlrenden og pollene. Konstant blev der nappet i den langhalede Brakvandsreje, som jeg havde sat på forfanget, da normalt ikke kroger hornfiskene, men den til gengæld plejer at kunne holde på ørrederne. 

Mødte et par trollingbåde og snakkede med en der lidt længere ude havde fanget makreller på blinket. 

Et par mindre ørreder kom i nettet og lige så hurtigt retur igen. Hornfiskene talte jeg ikke!

200531 udbyhoj gldyb

Pinsesolen er værd at stå op efter og en morgentur giver altid gode oplevelser. Snakkede med fiskeren der kan ses bagerst på billedet. Han havde da haft krogen i to ørreder. 

200531 udbyhoj medsolen

I den smalle del af fjorden sørger kabelfærgen for en hurtig og sikker forbindelse. 

200531 udbyhoj vadehav

Vandet faldt hele formiddagen og det store vadehavs området træder tydeligt frem.

200531 udbyhoj fugle

Af hensyn til ynglefuglene, er al færdsel på Pollene i fjordmundingen fra 1. april til den 15. juli, forbudt. 

200531 udbyhoj havorred 

App'en Havørred.com giver et godt godt overblik over fiskevandet.