Søndag den 22. marts 2026. 
Randers Fjord, Udbyhøj: En tidlig morgen med en spidsmus, glemt jakke og redning fra Dorte. Magert fiskeri, men håb ved nye stenrev, hvor livet snart begynder at slå sig ned.
Små blanke og nye sten
Dagen begyndte før lyset for alvor havde taget mod til sig. Ikke med vækkeur, men med Mette-mis i sit mest tilfredse toneleje – en lav, vibrerende symfoni af succes. Der var noget i lyden, et strejf af triumf. Og ganske rigtigt: et spagt piveri afslørede nattens gæst.
En spidsmus. Lille, forskrækket og pludselig fanget i et fremmed univers af flisegulv og urtepotter. Den havde søgt skjul bag en potte - den havde ikke lyst til den farlige leg med Mette-mis. Jeg fik den forsigtigt i hænderne, mens Mette-mis kredsede som en blød skygge. Hun fik lov at snuse, nysgerrigt og næsten kærligt, før jeg lod musen finde friheden igen gennem kattelemmen. Et lille drama, afsluttet uden blod.
Senere kaldte fjorden.
Aftalen med Lars Andersen stod fast: jeg søsatte fra Udbyhøj Nord, han fra sydsiden.
Grejet blev pakket ud, båden gjort klar – og så den erkendelse, der rammer som en kold vind gennem kroppen: jakken. Den varme, vind- og vandtætte. Hjemme.
Et opkald senere blev redningen sat i bevægelse. Dorte leverede – som en slags menneskelig kystredningstjeneste – jakken efter tre kvarter. Kærlighed kan også måles i kilometer og rettidig omhu.
Fiskeriet? Magert, næsten asketisk. Fjorden gav ikke meget fra sig den dag. Lars fik dog brudt stilheden med en mindre blank ørred, og senere lykkedes det mig at spejle hans held med en tilsvarende fisk. Ikke store fangster, men nok til at holde fortællingen i live.
Vi lagde også vejen forbi de nye stenrev i yderfjorden. De lå der som rå skitser, endnu uden liv, uden den bløde bevoksning der gør sten o vandet til et maritimt hjem. Men man kunne næsten se fremtiden for sig: blæretangens første greb, sneglene der finder fodfæste, muslingerne der langsomt bygger deres små fæstninger.
Lige nu er det bare sten. Men det er sådan alting begynder.
Og måske var dagen lidt sådan selv – fra spidsmusens stille drama til fjordens tøvende gavmildhed. Ikke prangende, men fuld af små begyndelser.
Fiskede i det faldende vand på begge sider af sejlrenden.
Stenene er lagt ud den 2. marts. Spændende at følge udviklingen!
Nøglefisker? Var nysgerrig og sejlede hen for at tjekke, blot for at konstatere at der ingen redskaber er forbundet til bøjen. I øvrigt er der også kun den samme bøje. Er det lovligt på den måde et reservere en fiskeplads?
