Vi har vandet – men fiskene mangler

Onsdag den 29. april 2021.210429 torsk aarhusbugten

Indtil for få årtier siden, kunne vi fange rigeligt med velsmagende torsk som disse, der er fanget i Aarhusbugten. 

Fiskeriet er i flere år gået ned ad bakke.

Havet omkring os og de danske fjorde befinder sig midt i en biodiversitetskrise. Tag en dyb indånding, og dyk ned på bunden, og du vil alt for mange steder møde en gold og livløs sandørken. Flere steder ser man, at bundet er “pløjet” i stykker af bundtrawl eller muslingeskrab, eller også er ålegræsstykket væk som følge af et tæppe af alger, der er opblomstret på grund af alt for store mængder næringsstoffer. 

Torsken, som for blot få årtier siden var talrig, er i dag stort set forsvundet. Fødekæden er i ubalance, og det er bl.a. årsagen til, at strandkrabber har frit spil til at æde både ålegræssets frø og mange af de snegle, der ellers renser ålegræsset for alger. 

Ålegræsset er meget vigtigt, fordi det ilter vandet, stabiliserer havbunden og oplagrer store mængder kulstof. Det er også levested for mange dyr og en gydeplads og ’børnehave’ for mange fiskearter.

I flere tusinde år har det vrimlet med fisk!

I Danmark har vi fra naturens side et unikt havmiljø, der tidligere kunne producere store mængder fisk. 

Sådan har det været, siden vi mennesker fandt på at bosætte os. I havet kunne der hentes torsk, sej, skrubber, rødspætter, ål og ålekvabber i store mængder.

Sådan er det ikke længere. 40-50 års overfiskeri og kvælstofbelastning har reduceret bestandene, så der i dag kun er få procent af de fisk tilbage, der tidligere kunne findes og fanges i vores fjorde og langs kysten. 

Biologerne har talt - politikerne har ikke lyttet!

Tag eksempelvis den rødlistede og udrydningstruede ål – eller torsken... På trods af advarsler fra biologer fiskes der stadig intensivt efter disse med bundgarn, ruser og garn. Skiftende regeringer og politikere har et kæmpe ansvar!

Et af temaerne er den verserende debat om fiskebestanden i DK og om, hvad der skal til for at forbedre fiskeriet. 

Bestanden kan boostes!

Skal der kun satses på vilde fisk, eller skal vi booste bestandene med udsætninger? 

Set i min optik er debatten ikke særligt konstruktiv. Selvfølgelig skal vi arbejde på at forbedre forholdene i vandløbene og derved sikre, at flere at de ørreder, der fanges, er såkaldt "vilde" fisk. 

Jeg ser dog ikke nogen modsætning i, at der sideløbende udsættes yngel og foregår mundingsudsætninger af smolt (avlet på de enkelte vandløbs unikke stammer). Jeg så også gerne noget tilsvarende for de øvrige pressede fiskestande, men alt andet lige, så er ørreder til udsætning nok det mest ukomplicerede at producere og udsætte. 

Østjyllands store potentiale…

Med Randers, Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommuner og rigtigt mange kilometer vandløb og tilgængeligt fiskevand, ikke mindst langs kysten og i fjordene, er der basis for at genskabe et attraktivt lystfiskeri efter den eftertragtede ørred. 

Hvis kommunerne brugte bare en enkelt krone pr. borger til at ophjælpe bestandene, gerne i samarbejde med de lokale foreninger, ville der i løbet af få år kunne skabes et attraktivt fiskeri, der uden andre investeringer ville glæde mange mennesker og tiltrække lystfiskere (og deres købekraft) fra nær og fjern. 

Udeliv og oplevelser trækker

I kommunerne bruges der to- og trecifrede millionbeløb på diverse idrætsaktiviteter, men specielt her i Coronatiden, er det tydeligt for enhver, at oplevelserne i naturen i høj grad trækker.

I tusindvis drager borgerne ud i naturen, og rigtigt mange har også valgt fiskestangen som følgesvend. 

Fra mine venner i grejbranchen ved jeg, at salget af grej er øget, og at rigtigt mange nye, både mænd og kvinder, har sluttet sig til korpset af stangsvingere. 

For to år siden, inden Corona, ville vi på en hverdagstur have mødt en, højst to andre lystfiskere. I dag møder vi mellem 15 og 20. 

Hvad skal der til? 

Ud over at benytte de nævnte 1 kr. per borger, skal der arbejdes med at genskabe forholdene i de forsømte vandløb, hvoraf kun få i hele området lever op til målsætningerne om god kvalitet. Det er en kommunal kerneopgave, som frivillige gerne bidrager til og lægger mange arbejdstimer i. 

Derudover skal vi, gerne i samarbejde med foreningerne, producere ørreder avlet på de enkelte vandsystemers ørredbestande. Dette foregår også i dag, men skal opskaleres i takt med, at der tilføres midler.

Jeg tænker, at nogle af pengene kan hentes fra diverse markedsføringskonti, da et godt fiskeri markedsfører sig selv via mund-til-mund og SoMe!

Udsætningerne skal være "kloge", og de udsatte ørreder skal ikke ende i næsten bundløse skarvmaver. 

Erfaringer fra Fyn

På Fyn har man i mange år arbejdet med udsætninger og med at øge ørredbestandene til gavn for lokale og tilrejsende. 

Inden dette arbejde gik i gang, var Fyn så godt som ørredfrit. I dag har Fyn nok noget af det bedste fiskevand i DK. Så ja.... Det giver god mening at lære af fynboerne. 

Grejbranchen burde investere i fiskeriet

Jeg kunne også godt tænke mig, at grejbranchen brugte nogle flere ressourcer på at sikre sin egen fremtid ved, at der var flere fisk langs vores kyster og i fjordene. Jeg synes, det er kortsigtet udelukkende at satse på at sælge mere grej til et stigende antal lystfiskere, der helt sikkert hurtigt bliver skuffet, og mange vil lægge interessen for lystfiskeri på hylden, når man oplever den ene nul-fisketur efter den anden. 

Som tidligere nævnt er vi mange, der har erfaret, at der tydeligvis mangler fisk!

Også turisterhvervet, der ellers bruger midler på at markedsføre fiskeriet, burde skifte spor og i stedet være med til at sikre "produktet" - mulighederne for et godt kystnært fiskeri, der ikke bare skal bestå af smuk natur, men også af muligheden for at få en fisk eller to med hjem. Det samme burde vores forbund. Fisketegnsmidlerne skal bruges på at øge fiskebestandene og ikke på forskning og rapporter, som burde være en statslig opgave og finansiering.

210429-havorred-booste.jpg

Ørreden er relativ ukompliceret at producere og udsætte og kunne vi genoptage udsætninger fra 90'erne, samtidig med at vandløbende blev forbedret, kunne der hurtigt skabes en stor sund og fiskbar bestand. 

Oplagte muligheder!

Som nævnt har vi kysten, fjordene og vandløbene – og der er  fødeemner såsom fjordrejer, kutlinger og tanglopper. En 20 grams udsætningssmolt vokser i løbet af 2 år til en 2 kilos havørred – helt gratis.  Ørredfiskeriet, men også bestanden af andre maritime arter kan boostes!

Udgangspunktet er altså i orden, men er viljen der, kære politikere...

Dokumentation 

Den naturlige ørred bestand - Se ørredkortet!

Lidt om Havørred Fyn