Mandag den 8. juni 2020.
Det er ved at være tid til skumfluerne...
Mariager Fjord
Er jeg mon den eneste der syntes, at der de senere år er blevet længere mellem ørrederne, og specielt de lidt større i Mariager Fjord?
Søsatte ved Fladbjerg og satte kursen over til nordsiden for at fiske over en strækninger der normanlt altid hoelder et par ørreder.
Der gik lang tid før en jeg mærkede den første der viste interesse for min flue, og først da solen var på vej ned var der "fast fisk"...
Efter at have set en ørred i overfladen udskiftede jeg rejefluen med en af mine skumfluer.
Efter omkring 15 minutter, kom hugget... En ørred på vel omkring de 50 centimeter tog fluen på overfladen og jeg var glad... Desværre varede bekendskabet ikke længe og efter et par heftige rusk, slap fluen. En god oplevelse!
Havde derudover to mindre ørreder i nettet, inden jeg satte kursen mod Fladbjerg og pakkede båd og grej sammen.
I forhold til mange tidligere tur under samme gode forhold kan det bekymre mig, at der ikke var flere synlige overflade fisk og at der i det hele taget ikke var flere hug. Tiderne er skiftet, men ikke til det bedre.
Med Torqeedo'en fuld opladet kunne jeg sikkert og hurtigt krydse fjorden.
Vinden holdt ved ogf det samme gjorde jeg.
Samtidig med at solen gik ned, gik jeg i land og pakkede sammen.
Temperaturen og forholdende iøvrigt, var perfekte.