Der er kun få skridt fra bagagerummet til fjorden!
Lodsejerne vedligeholder vejen, og jeg anbefaler naturligvis at du giver et bidrag!
Vi ser mod Hobro og bugten ind mod Mariager by.
Forenden af markvejen der føre ned til fjorden er der en lille P-plads og derfor gode muligheder for at komme til fjorden både som wadefisker og i pontonbåden.
Vespå starter området med et større stenrev og der er lavt vand (og fisk) et stykke ud fjorden. Længere vestpå mod Mariager er vanddybden varieret med mindre stenrev og dybe kanter tæt på land.
(Bemærk at der lige før bugten ind mod Mariager er et halvårs fredningsbælte, der dækker den lille produktive Maren Møllebæk.)
Østpå ser bunden lidt kedelig ud, men tag ikke fejl! Her er der næsten altid fisk som leder efter føde og derfor er til at fange.
Det er også pladsen jeg ofte benytter når jeg ønsker at fiske på fjordens ikke så befærdede nordside. Fjorden krydses på i pontonbåde og der spares dyre dieseldråber på landevejen.
Køb dine fluer her: Salg af fluer