Søndag den 2. januar 2022.
Mariager Fjord: Ørreden ville lige lige på en lufttur inden turen i nettet og den efterfølgende genudsætning.
Flydende begyndelse på det nye år!
For en gangs skyld måtte jeg benyttet stikkontakten og strømmen fra NORLYS for at få Torqeedobatteriet opladet til dagens tur. Dis og gråvejr, siden sidste tur i Knebel Vig, har ikke kunne aktivere solcellen, der ellers kun skal bruge et par dage til at genoplade batteriet til endnu en god fisketur.
Lars Andersen der var kommet godt ind i det nye år trængte lige som mig til at få luftet fluestangen og dyppet fluerne.
Vi søsatte ved Fladbjerg og satte med det samme kursen mod bugten på den nordlige side.
Her fiskede vi et par timer uden at mærke det mindste.
Efter en rugbrød og en pilsner krydsede vi igen fjorden. Fiskede i Fladjerg Bugten hvor jeg snart havde et hug, og hvor Lars lidt senere krogere en ørred. Oplevede endnu et par hug uden det resulterede i fast fisk.
To sæler fulgte os nysgerringt i en periode. Efter godt en halv time var vi ikke længere interessante og sælerne forvandt lige så pludseligt som de var kommet.
Ikke det værste sted at nyde årets anden dag.
Enig, uenig eller har du en kommentar?
Giv gerne en tilbagemelding!