Torsdag den 12. januar 2023. Mariager Fjord: En tur på genbrugspladsen i Asferg var en god anledning til at køre lidt længere nordpå til Hobro. Mødte nogle småflokke med mindre ørreder.
Tæt på fiskene!
Med waders og en god jakke betyder lidt vand fra oven ikke noget dårligt. Elsker faktisk den "grå" stemning på en af disse dage hvor regnen falder stille og hvor fjorden ligger blank og fristende.
Flere gange kom jeg tæt på småflokke af mindre ørreder. Sad helt stille i båden og fulgte fiskene, som uden tilsyneladende at spise brød overfladen, og derved afslørede deres tilstedeværelse. En enkelt kan passerede ørrederne få meter fra båden. Kunne se der var 5-6 ørreder på 35-40 centimeter.
Ørrederne trak omkring og var i perioder få meter fra bredden og andre gange mere end 50 meter fra land.
Prøvede også at kaste til fiskene og oplevede at fluelinen og forfanget skræmte ørrederne, der spredte sig for en periode for derefter at samle sig igen.
Skiftede til mindre fluer og en tyndere forfangspids og fik da også, selv om ørrederne tydeligvis ikke var på fødesøgning, fristet et par stykker
Sidst på dagen klarede det op og solen viste sig i en kort periode,
Skoven og bakkerne på fjorden sydside gav god læ for den sydvestlige vind.
Efter flere med let regn klarede det sidst på dagen op.