Fladbjerg og efterårssommer

Torsdag den 4. september 2025.250904 fladbjerg bilMariager Fjord, Fladbjerg: Selv om der byger i luften vil sommeren ikke slippe. Nød nogle timer i Mosqeeto'en og fangede såmænd også et par mindre ørreder og en enkelt hornfisk.

Et par ørreder og en hornfisk

Selv om der som varslet var byger i luften, har sommeren ikke helt sluppet taget i Mariager Fjord.

Jeg satte min Anderson Mosqeeto i vandet ved Fladbjerg – et sted hvor der kun er få skridt fra bil til fjord. Det er en luksus i sig selv.

Vinden kom fra det sydvestlige hjørne og friskede til tider op, så fjorden viste lidt tænder. Men lyset, farverne og den lette duft af ford og tang gjorde det hele værd.

Bygerne gled ind og ud, uden at det for alvor blev til meget regn – i hvert fald ikke, før jeg sad godt og tørt i bilen på vej hjem til Randers.

På vandet nød jeg nogle timer i Mosqeeto’en. Et par mindre ørreder og en enkelt hornfisk lod sig friste – ikke store trofæfisk, men nok til at give liv i stangen og smil på læben.

Der er noget særligt over Mariager Fjord på denne tid af året. Sommeren er på retræte, men naturen holder fast i sine sidste varme strøg, og man kan næsten mærke årstidernes skifte i vinden over vandet. 

250904 fladbjerg fjorden

Bliver aldrig træt af fjorden, der som her ved Fladbjerg giver ro i sjælen.... 

250904 fladbjerg trout

Små, men smukke... Havde et hug og fik to mindre ørreder og en hornfisk i nettet og retur.  

250904 fladbjerg aale graes 

Enkelte steder kan man finde "rester" af den gamle fjordbund i form af frisk ålegræs. Så er forholdende i orden skal ålegræstte nok komme af sig selv!

250904 fladbjerg byge

Først da jeg havde pakket sammen bragte bygerne for alvor vand.  

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst