Torsdag den 12. marts 2026. 
Mariager Fjord: Fisketur ved fjorden syd for Hobro i tiltagende vestenvind. Mødte flere lystfiskere. To små blanke fjordørreder og fluen og blev hurtigt genudsat i det kolde vand.
Små blanke bud fra fjorden
Jeg valgte at køre nordpå i dag. Målet var sydsiden af fjorden ved Hobro, hvor skoven kan give lidt læ, når syd- og vestenvinden begynder at røre på sig. Formiddagen tog imod med sol over fjorden og en frisk vind, der endnu kun krusede overfladen.
Der var den helt særlige fornemmelse af tidligt forår. Lyset var klart, luften kølig, og fjorden – hvor fedtemøget endnu ikke er blomstret op – var fristende.
Jeg placerede mig med ryggen mod vinden; det er ofte den bedste strategi på en blæsende dag.
Alligevel lykkedes det i perioder vinden at gribe fat i fluelinen som en usynlig hånd, der ville lege med.
Men med lidt tålmodighed kunne jeg stadig præsentere fluen i en bred vifte: først tæt mod land, så langs bredden og til sidst ud over det dybere vand.
Jeg var langt fra alene. Seks til otte andre lystfiskere stod spredt langs bredden, hver i deres egen lille boble af håb og koncentration. Man nikker kort, udveksler måske et par ord, men ellers er stilheden en del af aftalen derude.
Fiskeriet var beskedent, men alligevel nok til at sætte et lille glimt i dagen. To mindre, blanke ørreder tog fluen. De var kolde og faste i kroppen med den blanke farve, som fjordens ørreder har, når de ikke har været på gydning. Begge blev hurtigt afkroget og sendt tilbage i det kølige, klare vand. De forsvandt med et enkelt slag med halen.
Og sådan en dag kan det egentlig godt være nok. Solen over fjorden, vinden i ryggen, en line der strækker sig ud over vandet, og et par korte møder med fjordens blanke liv.
Ørrederne tog min "Udbyhøj" flue ikke langt fra bredden.
Et kast mod bredden, et kast på langs med bredden og et ud over det dybere vand.
