Onsdag den 6. maj 2026. 
Mariager Fjord: Efter sirenetest søsættes ved Stenarmen. Rolig fjord, 15 grader varmt vand, rødalger og fedtemøg. Få ørrder og en hornfisk til naboen.
Rødt vand og stille kast
Dagens test af sirener og varslingsadvarsler var knap nok overstået før jeg sat kursen mod den nordlige igen.
Jeg valgte at søsætte ved Stenarmen, lidt øst for Mariager. Et sted, der hverken gør væsen af sig eller kræver lang gang med båd og udstyr – bare nem adgang!
Et par lystfiskere stod allerede langs kanten, så jeg trak på smilebåndet og satte kursen tværs over fjorden. Derovere ventede roen. Mine forhåbninger. Mine egne chancer.
Fjorden lå nærmest i dvale. Vinden havde pakket sig væk, og vandet holdt en lun temperatur omkring de 15 grader – lige der, hvor livet begynder at røre på sig under overfladen. Enkelte steder var vandet farvet, som havde nogen hældt en dæmpet rød tone ud i fjorden. Rødalgerne var tydelige, og fedtemøget var også begyndt at brede sig som en uvelkommen gæst, der ikke helt har forstået, hvornår festen slutter.
Fiskeriet var ikke prangende. Et par mindre ørreder fandt vejen forbi, og en hornfisk blev dagens lille gave – afleveret videre til min søde nabo, som uden tvivl kunne gøre bedre brug af den end jeg. (Dorte bryder sig ikke om hornfisk).
Det blev ikke en dagen med de store fangster eller vilde fiskehistorier.
Til gengæld var det en dag, hvor fjorden fik lov at være sig selv: stille, smuk og en alvorligt udfordret af næringsstoffer fra især landbruget.
Og nogle gange er det præcis dét, man tager afsted for.
En mindre ørred i god kondition måtte en tur ud af nettet for at blive fotograferet inden genudsætning.
Uden megen vind og uro i vandet er ørrederne svære at komme i kontakt med.
Fjorden er som alle ved udfordret af store mængder nærinsstoffer, der sammen med varme og sollys sætter gang i produktionen af bl.a. fedtemøg.
