I læ under bakker og skov

Mandag den 21. september 2026.260921 stinesminde henrik leth boat Mariager Fjord, Stines Minde: En frisk efterårsdag med Lars på fjordens nordside bød på klart vand, vanskelige ørreder, et par hug, en mindre fisk og smukt efterårsvejr.

På jagt efter efterårets ørreder

Jeg mødtes med Lars, Bådbygger, ved Stines Minde klokken 09.00.

En frisk nordvestlig vind betød, at vi valgte at bruge dagen på fjordens nordside, hvor bakker og skov kunne give os lidt læ.

De seneste dage med frisk vind havde tydeligvis presset store mængder vand ind i fjorden. Der var ingen tvivl om, at vinden samtidig havde været med til at ilte vandet i den hårdt prøvede og belastede fjord. Og godt for det.

Luften var klar, solen fulgte os det meste af dagen, og forholdene var egentlig ganske fine til endnu en dag på vandet.

Vandet var klart. Måske lidt for klart, når målet var at snyde en ørred. For når vandet er så klart, har fiskene også gode muligheder for at gennemskue vores forsøg på at præsentere en flue, de forhåbentlig ikke kan modstå.

Vi fiskede på strækningen mellem fredningsbælterne ved Stines Minde og Villestrup Å. Det er et spændende område med stor variation i både dybder og bundforhold. Her veksler bunden mellem områder med muslinger, sand og partier med kalk og flint. Netop den variation gør strækningen interessant at fiske.

Vi havde begge et par hug i løbet af dagen, og jeg fik også en mindre ørred i nettet. Ikke nogen kæmpe, men altid en fornøjelse, når en ørred lader sig narre af fluen.

Sådan en dag minder mig endnu en gang om, hvor vigtigt det er, at vi passer på den bestand af havørreder, som skal sikre fremtidens fiskeri.

Jeg vil derfor kraftigt anbefale, at vi, så længe der ikke er fyldt op med ørreder på alle gydepladser, genudsætter så mange ørreder som muligt. Det er efter min mening den bedste måde, vi kan være med til at sikre et godt fiskeri også i årene fremover. Og hvem vil ikke det?

260921 stinesminde lars fisker

 Lars Andersen fisker tæt under land hvor han også oplevede lidt interesse for fluen. 

 260921 stinesminde flnt kridt

På strækninger dækkes bunden af kridt, flint og muslinger.  

260921 stinesminde 800

Skiftede til denne flue og landede og genudsatte en mindre ørred.  

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst