Gudenåen igen på dagsordenen

Torsdag den 28. maj 2020.200528 gudeaa norreaa

Jorden omkring Gudenåen og Nørreåen er efter mange års dræning og opdyrkning sunket sammen så opdyrkning de fleste steder ikke længere er mulig. Når vandet står højt i Gudenåen, som følge af store mængder nedbør og tidevandspres fra Kattegat, oversvømmes de lave enge. 

Socialdemokratiet: Nej til opgravning af Gudenåen

Et forslag fra Venstre og Dansk Folkeparti om en opgravning af Gudenåen kunne ikke opnå flertal på  møde den 2. juni i Miljø og Teknikudvalget.  Karen Lagoni, Anker Boje og Henrik Leth, der på mødet var stedfortræder for Iben Sønderup stemte sammen med Enhedslisten nej til at bruge millioner af skattekroner til en tvivlsom og helt sikkert miljøødelæggende opgravning af Gudenåen. 

Socialdemokratiet har som målsætning at biodiversiteten i Randers Kommune skal øges. En opgravning af Gudenåen vil efter biologer socialdemokraternes opfattelse betyde at der bliver færre levesteder for en række arter af insekter, fisk og vandplanter.  En opgravning vil ligeledes forringe naturoplevelsen for de mange mannesker der dagligt færdes langs, eller på åen. 

På byrådets dagsorden

Når det gælder om at tilfredsstille utilfredse landmænd og andre lodsejere med jord langs vores vandløb, er Venstre og Dansk Folkeparti altid klar med både skattekroner til en miljøødelæggende opgravning af Gudenåen og andre af vores vandløb. En ting er sikkert: At får Venstre og Dansk Folkeparti flertal,  skal der bruges millioner at skattekroner fra det hårdt trængte kommunale budget....Baggrunden for at sagen om Gudenåen, igen behandles politisk, skyldes henvendelser fra lodsejere organiseret i Nørre Å lav og Danske Vandløb som ønsker at fjerne grødeøerne og sandbanker i Gudenå ved Motorvej E45.Sandbankerne som nu kaldes grødeøerne, har har været nævnt flere gange i dagspressen og Randers kommune, er blevet beskyldt for at forårsage oversvømmelser langs med Gudenå og Nørreå.Oversvømmelserne der især refereres til, indtraf i februar og marts måned 2020. Næsten hele Danmark oplevede på det tidspunkt en rekord stor mmængde nedbør og deraf store afstrømninger i vandløbene. Mange steder var det med store oversvømmelser til følge. 

Opmåling og undersøgelser

I 2016 fik forvaltningen opmålt grødeøerne. I samarbejde med lodsejerlavet for Nørre Å blev der udvalgt 10 tværprofiler. Opmålingen og den efterfølgende databehandling og modellering blev udført af rådgivningsfirmaet Orbicon.Orbicon nåede frem til, at grødeøerne ikke havde en væsentlig effekt på afstrømningen. Den største påvirkning fra grødeøerne forekommer, når vandføringen i Gudenå er meget høj og vandstanden i Randers Fjord er lav. Ved dette scenarie vil påvirkningen af vandstanden være op til 21 cm aftagende til 2 cm 10 km opstrøms Fladbro i Nørre Å. I Gudenåen er stuvningseffekten aftaget til 0 cm ca. 10 km opstrøms udløbet af Nørreå. Ved en normal situation vil effekten af grødeøerne være ca. 6 cm forhøjet vandstand.

Vurderet af proffersor

Grundet massiv kritik fra Nørre Å lavet samt Danske Vandløb, bad forvaltningen professor i hydraulik Torben Larsen fra Aalborg Universitet om, at komme med sin vurdering af Orbicons beregninger og grødeøernes betydning. Torben Larsens vurdering var enslydende med Orbicons beregninger - grødeøerne har begrænset betydning og Randers Fjords vandstand er betydende for afstrømningen for den nedre del af Gudenåen. Desuden er det Torben Larsens vurdering, at Orbicons forudsætninger, fremgangsmåde og resultater er helt tilfredsstillende.200528 gudeaa sandbankeSandbanke opstrøms E45: Sand og anden sediment føres med strømmen og når strømhastigheden er tilpas lav, bundfældes sedimentet. Når strømhastigheden igen stiger,  som følge af faldende tidevand i fjorden løber Gudenåens vand rask mod fjorden og Kattegat i det flere meter dybe åløb, der findes på begge sider af aflejringen. I forhold til den 10 meter høje mur der spærre Gudenåen ved Tange, virker det ufokuseret når Venstre og Dansk Folkeparti vil grave her!

Forvaltningen imødekommende

Forvaltningen ønsker en konstruktiv dialog med lodsejerne omkring vedligeholdelsen baseret på de faktiske forhold. På den baggrund foretages nye og mere detaljerede opmålinger af Gudenåen fra Nørreåens udløb til Randers Bro. Opmålingerne udføres med særlig fokus på grødeøerne. Ved at anvende en ny rådgiver håber forvaltningen, at der kan etableres en dialog med lodsejerne og interesseorganisationer baseret på fakta og ikke på antagelser.Opmålingen af grødeøerne er udført af Landinspektørfirmaet LandSyd. Steen Rasmussen, som er med i Nørreålavet, og som har tætte relationer til foreningen Danske Vandløb, har været inddraget i fastlæggelsen af de valgte tværprofiler. Den efterfølgende databehandling og modellering er foretaget af rådgivningsfirmaet Niras. Opmålingen af grødeøerne vil indgå i en samlet opmåling af Gudenåen. Den samlede opmåling skal anvendes i forbindelse med den igangværende revision af Gudenåregulativet. Resultaterne vil desuden indgå i arbejdet med helhedsplan for Gudenåen.Opmålingen nedstrøms Tangeværket vil ske i tæt samarbejde med Favrskov – og Viborg Kommuner. Opmålingen skal bl.a. afdække, om der er sket en ændringer af tværprofilernes bund og sider. Den seneste komplette opmåling af Gudenåen blev foretaget i årene 2009- 2010.

Udsigt til en stor udgift

Det er helt afgørende, at Kommunen træffer sine beslutninger på det korrekte grundlag. Et eventuel politisk ønske om, at fjerne grødeøerne eller dele heraf, vil ressourcemæssigt blive en meget stor, dyr og vedvarende opgave med en meget begrænset effekt. Også lovmæssigt kan det blive vanskeligt, at meddele de nødvendige tilladelser og dispensationer. Ved eventuel fjernelse af sedimentet vurderes det, at arbejdet bliver en meget stor økonomisk udgift uden udsigt til at lodsejerne igen kommer til at kunne dyrke kartofler eller majs i ådalen. Spørgsmålet er da også om skatteborgerne i Randers vil bruge millioner på et sådan miljøødelæggende projekt?

Handler det om erstatning? 

Har flere lejligheder været i dialog med lodsejere som har jord, der ikke længere kan dyrkes rentabelt. De fleste er kloge mennesker og erkender da også det faktum, at jorden er sunket og at de aldrig kommer til at kunne opdyrke de ånære enge og jorde igen... I øvrigt har hovedparten af lodsejerne da også forlængs opgivet at holde deres afvandingsgrøfter og dræn vedlige. Spørgsmålet er om hele den store stohaj dybest set handler om at komme i bedst mulig position til en eventuel erstatning, når engene skal udtages som lavbundsjorde? 200528 gudeaa bluebridgeGudenåen ved Randers: Langt oppe i Gudenåen påvirkes afstrømningen og vandstanden af tidevandet. 

Læs mere: 

Landbruget igen over vandløbene…Opgravning og grødeskæringVand og våde engeBL = løgn og manipulation!Gudenåen: Selvforskyldt!Der er løbet meget vand i GudenåenDet handler om GudenåenNej til opgravning

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers