Onsdag den 21. august 2019.
Fiskede lidt med den store museflue og havde da også et par hug af mindre ørreder, der nok ikke kunne gabe over den store mundfuld?
Mariager Fjord.
For små til mus...
Trængte igen til at komme ud og lufte fluestangen. Uret var sat til 04:30 og efter en kop kaffe og en bolle med ost, gik turen nordpå.
Som forventet havde jeg inderfjorden for mig selv. Eneste negative var de mange ruser som jeg forlængst har opgivet at holde den lovmæssige afstand til.
Fiskeriet startede sløvt og der gik vel halvanden time før end jeg mærkede det første nap i fluen.
Padlede og fiskede i det meste af bugten da jeg pludselig mødte en flok af mest mindre ørreder, der var meget interesseret i fluen. Da jeg ikke ønsker at kroge småfiskene begyndte jeg at fiske med den store museflue, der kræver en stort "kystøj" at inhalere. Sjovt at opleve hvorledes småørrederne flere gange forsøgte sig, heldigvis uden at blive kroget.
Da jeg kom ud af flokken med småørrederne uden at musefluen havde leveret fast fisk, gik jeg tilbage til X-streameren - et godt valg, som i dag leverede tre ørreder i pæn størrelse, som efter afkrogning i nettet alle blev genudsat i håbet om at de finder en mage, når det snart er tid til at boltre over gydegruset i gydebækken.
Færre ål - flere ruser!
Fik en snak med en af de mange som sætter ruser for at fange ål. Spurgte til om der var andet en krabber i rusen og fik det svar, at det bliver sværere og sværere at fange nok ål til en god middag. En eller to ruser er ikke længere tilstrækkeligt, og det er måske forklaringen på at antallet af åleruser i fjorden tilsyneladende stiger år efter år.
Tog tid og registrerede, at 25 minutter efter jeg forlod mit hjem, er Mosqeetoen klargjordt og i vandet.
Fisk eller ej, så er det altid en god oplevelse at være på fjorden og nyde solopgangen.
En af dagens ørreder ligger klar til afkrogning i det store net.
De sidste rødlistede og udrydningstruede ål skal fanges, så ruserne står også tæt i Ørnedalsbugten.
