Fredag den 22. maj 2020.
Anbefaler og praktisere selv catch and release da fjordens og vandløbenes produktion af naturlige ørreder ikke i længden tåler et så stort fiskepres som vi oplever det nu!
Mariager Fjord.
Som sagt før, er en ørred eller to på fluen en god bonus på en fiske dag i den smukke fjord. Fiskede i dag sammen med Henrik Minor Vedel og Peter Olesen.
Søsatte vores pontonbåde fra området umiddelbart øst for havnen i Mariager Fjord og satte kursen mod vest.
Som forudset var der en del hornfisk i området. Så dog også lidt mindre ørreder, som synligt hyggede sig med de insekter, der fra vegetationen blev blæst ud over vandet.
Bemærkede også, at der er kommet rigtig mange mennesker der går tur langs fjorden - dejligt at se hvorledes vores natur indtages. Det lover godt for fremtiden og for naturbeskyttelsen, håber jeg!
Startede med at en lille ørred tog fluen. Det blev dog et kortvarigt bekendskab. Nogle minutter efter, var der igen bud efter fluen. Denne gang var det en lille stærk tyksak, som efter en tur i nettet og et foto blev returneret.
Lidt efter var Henrik Minor Vedel der gav lyd. En lidt større gylden fjordørred havde taget hans flue.... Men desværre; efter et par luftture afbrød den smukke ørred samarbejdet for denne gang....
Nåede lige at komme i land og pakke sammen inden det satte ind med det lovede regnvejr.
I bunden af fjorden, længst mod vest, kan Hobro skimtes.
Der er rigeligt med fødemner i den smukke fjord. Ja, faktisk kunne der godt være mange flere ørreder uden at de behøvede at sulte!
Peter Olesen driver med vinden og fisker inde over det lave vand, hvor vi ofte finder ørrederne.
Henrik Minor Vedel havde en god smuk fjordørred på fluen. Efter et par lufture blev det da til et uønsket farvel...
Området vest for Mariager by byder på spændende bundforhold og lidt læ når vinden er i det sydlige hjørne.
Som det fremgår kommer vi vidt omrking i fjorden. Da jeg returnerede var der 76 procent strøm tilbage på det solopladede batteri.