På fjorden – eventyr, fællesskab og fluefiskeri

Fredag den 21. marts 2025.250321 hadsund henrik mongMariager Fjord, Hadsund: Selv om vinden kom fra det østlige og lidt kølige hjørne blev det til fisk til alle. Også god gang i fedtemøg og alger!

Blankt og nedgænger

Igen i dag blev båd og fluestang luftet! 

 Da vi ankom, lå fjorden blank som et spejl, omgivet af en smuk dyne af tåge. Naturen syntes at invitere os til eventyr, og forventningens glæde summede i luften. 

Som aftalt mødtes jeg med Henrik Minor Vedel, Thomas Sams og bådbygger Lars Andersen på P-pladsen for enden af Tempovej i Hadsund. Der var smil, håndtryk og den sædvanlige iver efter at komme ud på vandet. 

Mens vi pakkede ud, begyndte vinden pludselig at røre på sig, og vandoverfladen blev riflet af små krusninger. Tågen, der havde omfavnet fjorden, begyndte langsomt at lette i takt med solens varme stråler. Det tegnede til en fremragende dag for fluefiskeri. 

Lergravene

Vores destination var de nordlige lergrave øst for Hadsund – et område formet af den legendariske "muddermaren" i forrige  århundrede. Leret blevet gravet og leveret til teglværket.

De skiftende dybder og lavvandede partier gør stedet til et spændende fiskevand, og vi var spændte på, hvad dagen ville bringe. 

Solens varme havde dog sat gang i væksten af brunalger – det berygtede fedtemøg. Fluen blev af og til "fanget" viklet ind, men vi lod os ikke slå ud. Fisk var der, og de måtte kunne lokkes! 

Jeg havde fornøjelsen af at fange en mindre blank ørred samt årets første nedgænger. Begge fik friheden tilbage, et valg, der føltes rigtigt. For os handler det ikke kun om fangsten, men også om oplevelsen, samværet og vores indsats for at bevare et fiskeri. 

I øvrigt fangede Henrik Minor Vedel en mindre blank ørred præcis samme sted som jeg fangede min. Kan det være samme fisk fanget ed et par timers mellemrum? 

Som formiddagen skred frem, tog vinden til, og klokken lidt over ét besluttede vi at pakke sammen. Fiskeriet bød på både succes og udfordringer, men glæden ved fællesskabet og skønhed på fjorden overstrålede alt andet. 

Endnu en skøn dag på fjorden – og nu ser jeg allerede frem til vores næste eventyr, ikke mindst turen til den svenske sydkyst i begyndelsen af april. 

250321 hadsund henrik leth trout

Årets første nedgænger måtte lige en tur ud af vandet så Henrik Monor Vedel kunne tage et billede. 

250321 hadsund by bro

I bagggrunden ses Hadsundbroen og byen. 

250321 hadsund thomas sams

Thomas Sams fisker langs kanterne. Bemærk at den bløde lerbund betyder at området ikke er specielt vadevenligt. 

250321 hadsund lars andersen

Lars Andersen holder øje med Thomas Sams, der netop har landet og genudsat en ørred. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst