Mandag den 24. marts 2025.
Mariager Fjord: I dag skulle jeg og min trofaste fiskekammerat Mong igen ud på en fisketur - en tur der skulle vise sig at være en blanding af spænding, skuffelse og – mest af alt – humor.
Ny flueline og en afhopper!
Mong dukkede som aftalt op hos mig ved midt på formiddagen. Det er godt at være forberedt især når det gælder om at få fyldt sin flueæske med friskbundne majflueimitationer. Det var en CDC variant af French Partridge, som ifølge Mong m.fl. skulle være den ultimative hemmelige opskrift for at narre de glubske ørreder i Rena og svenske vandløb.
Efter at have fyldt flueæsken op, satte vi kursen mod Mariager, hvor vi parkerede bilerne lidt øst for havnen.
Med vejret som en velvillig ven, der stryger os over håret, og vinden der nænsomt kærtegnede vores kinder fra det østlige hjørne, havde jeg en god følelse af fisk i maven.
Vi sejler mod området vest for byen, hvor børsteormene dansede som glade festaber i hele vandsøjlen. Desværre så det ud til, at ørrederne havde besluttet at holde en stille dag og spise brunch et andet sted.
Mong havde lige rullet en ny flueline på hjulet, og jeg kunne se, at han var tæt på at blive medlem af den eksklusive klub FIS "Flueline i Skrue". Jeg er selv mangeårigt og ufrivilligt medlem... Mong slap med skrækken og et nyt forfang...
Midt i vores stille, forgæves jagt på fjordens lunefulde ørreder, hørte jeg et velkendt råb fra Mong: "Jeg har en!" Jublende sprang han op, kun for straks at falde sammen igen. Det var som at se en fodboldspiller score et mål og så lige akkurat få det annulleret for offside. Den ene sekund var hans pulserende excitement til at tage og føle på; det næste sekund sad han igen med hænderne om fluen og et udtryk, der tydeligt sagde "hvorfor mig?". Ørreden havde set sin chance for avanceret akrobatik og var sprunget tilbage til sin oprindelige habitat, stolt og ubekymret.
Mong og jeg grinede over det, selvfølgelig. Det lader sig ikke gøre at tage fluefiskeri alt for seriøst. Hvis man gør det, risikerer man at glemme, at det primære er at tilbringe tid sammen og undre sig over, hvorfor fiskene har deres helt eget sociale liv, som vi tydeligvis ikke er inviteret til.
Da vi til sidst gav op for dagen blev der hurtigt gik vi hjemad med sjove minder og fantasier om næste gang. For det er trods alt turens oplevelser og de uventede vendinger, der gør fluefiskeriet til noget særligt – og her langs MariagerFjord venter der altid en ørred på at narre os igen.
Mong, lad os tage afsted en anden dag – måske en dag, hvor ørrederne også er klar til at være med i festlighederne!
Indtil næste gang, må I holde jeres flueliner fri af skruen, og husk: det er ikke antallet af fisk, men antallet af grin, der tæller!
Optagelser af sværmende børsteorm: https://www.facebook.com/share/r/1BjZhAfQrL/
Der udlægges fortøjningsbøjer til sejlerfolket.
Jeg kom på slæb og da motoren er absolut lydløs kunne vi få en snak og lidt grin under sejladsen.
Området vest for Mariager - i baggrunden ses Stenarmen.
Næringsstoffer fra landbrugsafstrømningen sætter skub i algevæksten. Disse uønskede 'grøntsager' overtager undervandslandskabet. Algblomsterne vokser hurtigere end ålegræsset kan klare, hvilket resulterer i skygge og konkurrencen om lys og plads. Som følge heraf kvæles det værdifulde ålegræs, der spiller en afgørende rolle i det marine økosystem ved at give levesteder, stabilisere sedimenter og bidrage til iltproduktionen.
