Uvillige fisk i overfladen

Lørdag den 17. januar 2026.260117 mariager boat carMariager Fjord ved Fladbjerg: Vinterfiskeri i fjorden bød på apatiske ørreder, ingen hug og efterlod refleksioner om fiskenes stofskifte i det iskolde vand.

Når ørrederne ikke vil spise

Med en vandtemperatur lige over to grader var forventningerne dæmpede allerede ved søsætningen ved Fladbjerg. Vinterfiskeri i fjorden kræver tålmodighed, men denne dag virkede selv håbet en smule nedkølet.

Jeg fiskede ud  af fjorden i retning af fredningsbæltet ved Salten.

Oplevede ikke den mindste interesse for fluer. Ingen følgere, ingen hug. Til gengæld dukkede en flok ørreder op i overfladen. Ikke aktive, ikke jagende. Mere som "sovende" og i dvale.

Når fluen blev placeret i kanten af flokken, rykkede fiskene sig nogle få meter væk. Ikke i panik, snarere som en træt gestus. Flueskift ændrede intet. Absolut nul respons.

Har oplevet det tidligere. Fiskene virkede apatiske, og oplevelsen gav anledning til eftertanke. I så koldt vand er ørredens stofskifte lavt. Måske har de ganske enkelt ikke behov for føde, eller evnen til at omsætte den.

En snak med en anden fisker bekræftede billedet. Han havde haft præcis samme oplevelse på nordsiden af fjorden. 

Nogle dage handler vinterfiskeri ikke om fangst, men om observationer. Og om at acceptere, at fjorden og fiskene nogle gange hviler.

260117 mariager salten

Godt der er etableret et fredningsbælte omkring udløbet af det varme vand fra "Salten"

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst