Fredag den 13. marts 2026.
Mariager Fjord: Kuling, regn og lav vandstand prægede fisketuren ved Hadsund Syd. Kun en enkelt ørred viste sig. Til gengæld kom et par anemoner med hjem som forårets stille trofæ.
En dag uden fangst men ikke uden mening
Nogle fisketure begynder med forventning. Andre begynder med eftertanke.
Ved Hadsund Syd mødtes jeg klokken ni med Kåre Schmidt Ettrup, der kommer fra Aalborg.
Vinden kom i kuling styrke fra det sydvestlige hjørne, men heldigvis lå pladsen en smule i læ, som en lille lomme af ro i et ellers uroligt landskab.
Regnbygerne kom marcherende ind over fjorden. De testede både viljen og regnjakkerne. Man sidder dér i blæsten med stang og linen i hånden, mens regnen trommer på hætten som små trommestikker. Det er ikke altid behageligt. Men det er mærkeligt nok heller ikke helt forkert.
Vandstanden var lav. Langs den tørlagte fjordkant lå grønne bælter af alger som efterladte spor af alt for mange næringsstoffer.
Fiskeriet var stilfærdigt. Den eneste oplevelse kom i form af en lille ørred, der afslørede sig med en hvirvel i overfladen. Et kort tegn på liv. Som et spørgsmålstegn i vandet.
Vi fiskede omkring halvanden kilometer uden at fangstnettet kom i brug.
Men som mange siger fisketure måles ikke altid i fisk.
Fisketure måles bl.a. i vindretninger, i samtaler mellem kastene og i den måde landskabet langsomt trænger ind i tankerne. En fjord i kuling kan være lige så tankevækkende som en god ørred i fangsnettet.
Da jeg til sidst pakkede båd og grej sammen, gravede jeg et par små klumper anemoner op. De lå under bladene i den fugtige jord som små grønlige forårsstjerner.
En fisketur kan godt ende uden fisk. Men den kan stadig bringe noget med hjem.
I dag blev det foråret.
Lergraven ved Hadsund Syd kan på grund af lerbunden vaære udfordren at vade i. I pontonbåden går det meget lettere.
Prøvede uden at friste nogle nogle ørreder forskellige fluer.
