Fredag den 21. august 2027.
Mariager Fjord, Hobro: Efter en uge i Norge uden fiskegrej kaldte fjorden igen. Lidtørreder og en alvorlig samtale om næringsstoffer og iltsvind.
Når fisketuren også bliver en samtale om fjordens tilstand
Efter en dejlig og oplevelsesrig uges ferie i Norge med Dorte og Metal Seniorklub, var fisketrangen efterhånden blevet ganske vanskelig at ignorere. Det var faktisk første gang, jeg havde været i Norge uden fiskegrej. En hel uge uden fluestang i bagagen. Det kan mærkes, når man kommer hjem.
Så jeg måtte på fjorden.
Tidligt på morgenen satte jeg pontonbåden i vandet. Fjorden lå blank og næsten spejlglat, og der var den særlige ro over morgenen, som gør det svært at forestille sig, at der under overfladen foregår noget helt andet.
Jeg fiskede mig langsomt gennem formiddagen.
Senere kom der lidt vestenvind og en enkelt byge, men det gjorde egentlig ikke så meget. Jeg havde fået det, jeg kom efter: vand under pontonen, fluestangen i hånden og følelsen af igen at være på rette hylde.
Der kom også fisk.
Ikke de største ørreder, men nogle mindre fisk tog fluen, og en enkelt havde lidt mere størrelse og gav lidt ekstra liv i stangen. Det er nu engang sådan med fluefiskeri. Man kan aldrig helt vide, hvad der venter, når fluen lkommer i vandet.
Ved lidt over elleve pakkede jeg sammen.
Fjordens tilstand
Undervejs fik jeg en snak med en anden lystfisker og senere en kajakroer. Samtalerne kom hurtigt til at handle om noget, der fylder stadig mere, når man færdes på fjorden: dens tilstand.
Flere steder kunne vi se bræmmer af det rødlige, iltfattige bundvand, som ved højvande presses ind langs kanterne af det tungere og mere salte vand. Det er et syn, der fortæller sin egen historie om et fjordsystem under pres.
Vi talte også om næringsstofferne, der driver den store produktion af alger. Når algerne siden dør og nedbrydes, forbruges ilten, og problemerne vokser nedefra og op.
Selvfølgelig skal overløb og andre punktkilder reduceres mest muligt. Det burde være indlysende. Men vi kommer heller ikke uden om de samlede tal, uanset hvor meget landbrugslobbyens medløbere forsøger at flytte fokus.
Omkring 80 procent af næringsstofbelastningen kommer fra landbruget. Det er ikke et politisk slogan, men et faktum, som også anerkendes i officielle fora som Kystvandrådene hvor landbruget også er repræsenteret
Det mærkelige er egentlig, at man kan være fjorden med en fluestang i hånden og diskutere politik, landbrug og miljø.
Men måske er det netop her, diskussionen hører hjemme.
For når man færdes på vandet, bliver konsekvenserne konkrete. Man ser vandet, lugter det, mærker det og fisker i det. Fjorden er ikke en tabel i et regneark. Den er et levende økosystem.
Og den morgen blev min første fisketur efter Norge derfor både en dejlig velkomst tilbage til fjorden og en påmindelse om, hvor meget vi har at passe på.
Midt på formiddagen passerede et par mindre regnbyger.
Dagens største ørred løftes kort op i morgenlyset til et hurtigt billede, inden den blev nænsomt returneret. Den var tydeligvis på vej mod gydepladserne, som mange steder langt fra er overbefolkede. Hvis vi også fremover vil have ørreder i fjorden, er det afgørende, at flest muligt får mulighed for at føre slægten videre.
Kilde: møde i Kystvandrådet for Mariager Fjord 12. maj 2026
