Mandag den 24. februar 2020.

Waitahanui Rivers udløb er dynamisk. Den lille ø bestående af småsten var der ikke i søndag. 

New Zealand, Waitahanui

Dagen startede med en messender besled fra Shirley om jeg var klar kl. 10.00 i "The Rib". Shirley er en af de mange dygtige lokale fiskere og desuden formand for Taupo Fishing Club. Jeg var selvfølgelig klar og ved Waitahanui River udløbet allerede klokken 09.00.

Havde et par hug og et par afhoppere inden jeg kunne lande den første af dagens fem ørreder. 

Fiskede sammen med de lokale og det bev det til en god snak med flere om fluer, grej og fiskeriet.

Over middag fulgtes jeg med Shirley et stykke op i floden. Jeg skulle se og måske lære hvorledes de lokale fisker de mange store bækørreder og regnbueørreder, som nærmest står cementeret over bunden. 

Shirley fortæller, at de skal fiskes på en nymfe, der på der nærmeste triller lige ind i munden på ørrederne. Hvordan gør man så det? 

Fluelinen er erstattet af en kraftig monofilline. Forganget er relativt kort og typisk monteret med to vægt belastede nymfer. For at få det hele ned til fisken hurtigt, benyttes der 2-3 store splithagl. Kastene, hvis men kan kalde dem det, er korte. Kastevægten er spilthagl og fluer og ikke fluelinen. Fluerne placere ca en meter for ørreden. 

Syntes mere teknikken minder om ormefiskeri med fluestang.

Sjovt nok at lære noget nyt og det vil jeg så gøre igen i morgen. 

Fisk er der nok af!

Dagens første ørred må have gydt sent - en typisk nedgænger. 

En af dagens mindre ørreder fra Lake Taupo.

Vi mødte lige fire amerikanske fluefiskere der efter en dag ved floden var godt trætte. I morgen skulle de flyves op i bjergene i helikopter og onsdag gik turen tilbage til Californien. 

Shirley Fraser fisker i Waitahanui. Der fisker efter ørreder vi kan se. 

Søndag den 23. februar 2020. 

Der muskler og kampkraft i den ca. 70 cm lange rangbueørred der efter infight endelig kom i nettet. 

New Zealand, Lake "O"

Nina og Camilla har valgt at tage på en søskende tur til kystbyen Napier. Dejligt at Camilla kan tage en feriedag og at mine døtre  kan have et par dage sammen. Det er vist længe siden det sidst er sket. 

Valgte at sætte kursen mod syd til den produktive Lake "O" som er perfekt til pontonbådsfiskeri og ikke så god hvis man er vadefisker. 

Da jeg ankom lå søen blank og indbydende. Mens jeg klargjorde båd og grej fik jeg også en god snak med en af de lokale ilsjæle, Didymo Dave. Didymo er en invasiv alge som man gør rigtigt meget for ikke skal få rodfæste i flere søer og floder. Også andre uønskede invasive vandplanter arbjeder man seriøst for at undgå en spredning af. 

Fik sejlet godt omkring i søen, hvor de sidste dages verjskift tydeligvis har sænket vandtemperaturen.

Desværre blæste det op med vindstød på 13 - 14 meter. Fortsatte dog fiskeriet som sidste mand og blev belønnet. 

Mistede to plus 3 kilos ørreder og blev belønnet med en ørred i lidt større kaliber. Skal lige nævne, at med den store mængde grøde og bomstækte ørreder giver knækkede forfang og mistede fisk. 

På vejen till Taupo måtte jeg forbi Fish & Chips der blev skyllet ned med god kølig lokal porter. 

Da jeg ankom til søen mødte jeg legende Didymo Dave, der arbejder hårdt for at forhindret at der spredes uønskede vandplanter og alger i områdets søer og floder-Dave er også aktv i kampen for et bedre miljø.

Biologerne har i sommer samarbejdet med en del lystfiskere der dyrker Catch & Release. Vandet har været rekord varmt og prohjektet er gået ud på at undersøge overlevelsen af de genudsatte ørreder. Ørrederne genudsættes i dette dybe netbur. 

Fandt ikke overraskende de mest bidevillige ørreder i den kolde ende af søen.